Velkommen – til dig, der søger dybere forståelse og selvindsigt

Jeg tilbyder individuel terapi på Østerbro. Psykoterapi og Traumeterapi – afklaring og metoder til selvhjælp – til dig, der ønsker at arbejde med dig selv og med personlig udvikling.

Terapi gør en forskel, hvis du føler dig fastlåst i…

  • Problematisk relation til familie, kæreste, ven eller kollega.
  • Svigt eller traumer, som fortsat præger dig i dit liv.
  • Tilstande af stress, uro, angst, vrede, ensomhed, mindreværd..
  • Mistrivsel og nedsat livskvalitet.
  • Sorg af helt konkrete årsager.
  • Uro eller uvished i forbindelse med sygdom.
  • Gentagende kriser eller konflikter.
  • Diffus følelse af tristhed eller meningsløshed.
  • Mangel på mål og retning i tilværelsen.
  • Længsel efter at udleve dine drømme og dit potentiale.

Uanset hvad din historie og motivation er, vil et psykoterapeutisk forløb bidrage til en større forståelse af din nuværende livssituation. Terapien giver dig et indre overblik, en følelse af bedre livsduelighed generelt og en fornyet kontakt til din livsglæde.

Min erfaring er, at mine klienter går fra sessionerne med brugbar viden og mod på tilværelsen. Nu med en øget selvforståelse og i bedre følelsesmæssig balance til at håndtere de forskellige udfordringer de kommer med.

Med en ressourceorienteret tilgang til terapien – og med fokus på hjælp til selvhjælp – igangsættes forandringsprocesser og opnåelse af nye færdigheder. Forudsætninger der fremadrettet bidrager til bedre håndtering af ubehagelige tilstande og temaer som stress, uro, angst, vrede, depression, ensomhed, mindreværd, skam eller meningsløshed.

At gå i terapi hos Grith har bibragt mig en essentiel selvindsigt og selvforståelse, der har gjort førhen uoverskuelige problemer overskuelige. / Mand, 29 år

Mit faglige grundlag er forankret i en bred vifte af uddannelser og terapeutiske metoder – som i praksis kommer til udtryk i en meget håndgribelig og nærværende terapi. I terapien tager vi altid udgangspunkt i de problematikker, du selv bringer op og altid i det, der er aktuelt her og nu.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvis kriterier for medlemskab er en garanti for høj faglighed. Jeg har tavshedspligt og følger Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt.

Hvis du har spørgsmål eller overvejer om terapi er det rigtige for dig, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig. Jeg glæder mig til at møde dig!